Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Om Produkter til negle

Negle er et for de fleste overraskende stort marked og produktudvalget er enormt. Herunder finder du korte beskrivelser af nogle af de væsentligste produktgrupper.
Du kan se mere specifikke produktoplysninger under "PRODUCENTER"

Akryl

Akryl blandes af 2 komponenter:  en monomer væske (liquid, monomer) og et polymert pulver (powder, polymer) direkte på penslen mens du laver neglen.
Det giver smukke og stærke negle.   

!! Følg ALTID producentens brugsanvisning !!

  • Væsken lugter temmelig specielt, og det er vigtigt at der er god ventilation, der hvor man laver det
  • NB! Vær opmærksom på at væsken IKKE bør indeholde MMA (MethylMethAcrylate)! Den "lovlige" tilsvarende ingrediens hedder EMA (Ethyl MethAcrylate)
  • De to komponenter blandes direkte på penslen og lægges på neglen
  • Med det samme pulver og væske kommer i forbindelse med hinanden starter hærdningsprocessen. Man har så ganske kort tid til at forme massen på neglen.  Acryl er nok den sværeste teknik at lære, men når man først har lært det, er det rigtig sjovt, og man kan lave alt muligt
  • Acryl fås i alverdens farver, kan tilsættes glimmer, skaller og andet sjovt. Bliver ikke klart på samme facon som gele, men man polerer det blankt på overfladen
  • Det bliver "stenhårdt" og er enormt stærkt
  • Acryl opløses af acetone - og tages af i acetonebad God udluftning er nødvendig

    NB! Følg ALTID producentens anvisning


NB!  Alle kemikalier kan fremkalde allergi !
Mange tror fejlagtigt at akryl er den store synder (sikkert pga lugten), men i praksis er der faktisk langt flere der udvikler allergi som følge af gele.
Risikoen for udvikling af allergi er selvfølgelig højere jo mere kontakt man har med stoffet. Så undgå hudkotakt med uhærdet produkt.  Sørg derfor for at vaske hænderne grundigt umiddelbart efter en behandling.Allergi overfor negleprodukter kan vise sig i form af kløe, rødme, betændelsestilstande osv først og fremmest på fingre, hænder og underarme.

Gele- uv eller led

Gele er en "færdigblandet" oligomer "akrylmasse" som lægges på med pensel. 
  • Man kan tage sig god tid til at forme geleen, for den hærder først når den påvirkes af uv-stråling
  • Derfor er man nødt til at have en UV-lampe/LED-lampe. Man kunne sikkert klare sig med et solarium, men det bliver så hårdt at fare ind og ud af det :-)
  • Gele er nok den letteste teknik at begynde med. Man lægger det på i flere lag, lidt ligesom neglelak.
  • Permanent gele opløses ikke i acetone, dvs at hvis man skal have det af, så skal det files væk. 
  • Gele er i de fleste tilfælde lidt mere fleksibelt end acryl.
  • Geleen er meget flot og fuldstændig glasklar, hvis det er en klar gele.
  • Man kan også bygge gelenegle på form med fx hvid, rosa og klar gele.
  • Gele fås også i utallige farver. Ellers er der mulighed for at blande selv med særlige tilsætningsfarver/pigmenter, glimmer mm.

!! Følg ALTID producentens brugsanvisning !


Dip-in og Wraps

Silke- og glasfiber negle (wraps) og Dip-in system

  • Cyanoakrylat baseret forstærkning med enten silke/glasfiber eller akrylpulver
  • Mulighederne for modellering er begrænsede i forhold til Powder & Liquid og Gele systemer.
  • aftages i acetonebad
  • Giver stærke forlængelser
  • Forholdsvis let for begyndere at starte med

FILE og BUFFERE

Filen  er nok negleteknikerens vigtigste redskab

  • De findes i forskellige finheder/grovheder og i forskellige faconer.
  • Nogle filer egner sig til brug på en enkelt kunde, andre er mere holdbare og kan både vaskes og desinficeres.
  • Generelt betaler det sig at købe en god fil, men ellers er det et spørgsmål om formål og smag og behag.
  • Grit er betegnelsen for grovhed. Jo lavere tal - jo grovere:
Grit Betegnelse Anvendelse
80/100 Ekstra grov filning af "for tyk" acryl/glasfiber
100/120 Grov  afkortning og udjævning af overfladen på acryl, gele og glasfiber
180      medium    filning af løsnet materiale, vedligeholdelse af bagkant og sider
240    fin    polering af overfladen, buffing af naturneglen
360+ ekstra fin polering - jo højere tal - jo blankere
  • Til filning af naturneglen anvendes lidt finere file
  • NB!  fil ALDRIG ovenpå naturneglen og fil aldrig forkanten frem og tilbage - men fra hjørnet og ind mod midten. Ellers skiller neglens keratinlag, og dine negle flosser
  • Blokke og spongeboards er bare andre faconer på file med blød skumkerne
    Nogle synes de er bedre at holde ved - andre ikke

    Maskinfile

    • er især anvendelige i forbindelse med opfyldninger og reparationer
    • gør det nemmere at flytte og fylde op ved smilelinien
    • Vær forsigtig med maskinfile og brug dem ALDRIG på naturneglen. De kan køre meget hurtigt - meget hurtigere end nødvendigt.
  • Buffere er beregnet til at fjerne ridser overfladen.
  • Polerere fjerne de allersidste småridser og bringer høj glans til neglen.

Neglelim - resin

Neglelim -også kaldet resin -  er en kemisk forbindelse, der hedder Cyanoacrylat, som oprindeligt er udviklet som en kirurgisk lim til  at sætte sår sammen.

Pas på du ikke får det på huden, i øjnene etc.

  • Resinens tykkelse kan variere. De tykkere typer bruges især til overlay i forbindelse med acrylpulver, glasfiber og silke, men kan med fordel også bruges til påsætning af tipper med stærkt rillede negle. 
  • Det sælges i forskellige typer beholdere. Nogle med pensel, andre med en spids. Indholdet er det samme, så vælge den type du bedst kan lide at arbejde med.
  • Efter åbning mister det langsomt klæbekraft. Brug derfor ikke større beholdere end du kan bruge inden for ca 3 mdr. Hvis du bemærker at hærdningstiden forlænges, så skift din lim ud med en ny

Tipper og forme (skabeloner)

Tipper er plastforlængelser som limes yderst  på neglene.

  • De findes i et væld af varianter og farver
  • De fleste har på undersiden en fordybning til lim.
  • Fordybningen kaldes "well" og varierer også i form og størrelse.
  • en tip bør kun fæstne på ca 1/3 af neglen. Hvis den hæfter på mere bliver den "toptung" og knækker lettere.
  • Tippens påsætningskant files næsten usynlig (blendes) undtagen ved franske tipper og dekorerede tipper. Der findes også well less tips, altså tipper uden fordybning. De er ofte lettere at påsætte ordentligt
  • Tipper er ikke i sig selv stærke nok som forlængelser. Det er nødvendig at pålægge forstærkning af fx acryl eller gele

Franske tipper er nemme at anvende, men pas på! Det kræver en ganske pæn og lang naturnegl som udgangspunkt. Den hvide kant skal jo sidde ved enden af fingeren!
Naturlige tipper findes i forskellige faconer både mht til limkant og fri kant. Sørg for at have lidt udvalg, så du altid har en tip, der passer til kundens behov

Negle kan også forlænges uden tip - men ved opbygning direkte på en form

  • Opbygning / Sculpting på form er den ypperste teknik, når du laver negle. Ikke noget bøvl med tilpasning af tipper - du laver neglen i direkte forlængelse af naturneglen.
  • Også forme findes i mange varianter - genbrugelige eller engangs. Hvad du skal vælge er et spørgsmål om smag og behag, men som professionel teknikker bør du have flere faconer, så du altid kan finde en form, der passer perfekt til kundens negl

Pensler

Næstefter filen er penslen vel negleteknikerens vigtigste redskab. Du finder et udvalg her i shoppen 

  • Det er vigtigt den ligger godt i hånden, er i balance og at selve penslens facon og størrelse passer til formålet.
  • Pensler findes i forskellige materialer og faconer, fx 
  • Naturhår  (til acryl)
  • Nylon/kunsthår  (til gele)
  • Runde/ovale til acryl
  • Flade /lige til gele
  • Tynde lange eller meget korte hår til dekoration

NB!  Pas godt på dine pensler - brug en særlig penselrens - og opbevar dem tørt, mørkt og støvfrit

UV-lamper

UV-lamper

  • Et nødvendigt redskab til hærdning af gelenegle.
  • lamperne hærder de fleste geleer på 2-4 minutter.
  • UV-rørene slides - hvis du mærker forlænget hærdningstid, er det på tide at udskifte rørene. (hver 3-6 mdr. afhængig af brug)

Redskaber, tomme beholdere mm

Tomme beholdere
Som negletekniker har du brug for et udvalg af tomme beholdere, fx dappendishes til akrylvæske, blanding af farver mm

NB!
Køb ALDRIG produkter i u-originale og ikke mærkede beholdere.
Der er desværre masser af kopi/pirat produkter på markedet, og du aner ikke hvad du køber!!!

NailArt - dekoration - neglelak

Nailart

  • Selvom den rosa/hvide franske manicure er enkel og elegant og stadig den dekoration de fleste vælger, er lidt mere kulør på tilværelsen i form af lakering på vej tilbage.
  • Stripers er lak med lange tynde pensler - lynhurtige, simple og smarte dekorationer.
  • ALT kan sættes på negle og vi har et bredt udvalg af glimmer, krystaller, skaller, 2- og 3-d mærker, tape, anglehair, dots, gems mm
  • Basecoats bruges som underlag for farvet lak på naturneglen eller den kunstige negl, for dels at skabe bedre hæfte og dels at beskytte mod misfarvning
  • Topcoats bruges som afsluttende lag på farvede lakker eller kunstige negle for dels at give glans og dels beskytte mod slag, ridser og misfarvninger. Forskellige nailartprodukter sættes godt på med en klar topcoat.
  • NB! Ikke alle lakker er velegnede til naturnegle, det gælder fx lakker med uv-filter. De hæfter ikke ordentligt.

Neppers Nails har et KÆMPEudvalg af farvet lak fra 3 producenter: ColorClub, Tammy Taylor og Nouveau Nail.
*Alle uden touluen, formaldehyd og FDP (Dibutyl phthalat)


Mange neglelakker indeholder et eller flere miljøbelastende stoffer. En undersøgelse i 2002
fandt at 14 ud af 17 undersøgte neglelakker indeholdt stoffer, der var på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Der er bl.a. tale om uønskede phthalater.
• Køb ikke neglelak, der indeholder dibutylphthalat, formaldehyd resin eller phthalic anhydride.